Pension
Dine pensionsforhold afhænger af, om du er overenskomstansat eller tjenestemand. På nettet findes nogle værktøjer, du kan bruge, hvis du på en let måde vil have overblik over dine pensionsforhold. Se dem her til højre.Tjenestemandspension
Er du tjenestemand kan du på tjenestemandspension.dk få et overblik over dine pensionsmuligheder. For at få adgang til dine personlige pensionsoplysninger skal du bruge Nem ID.
Du skal være meget opmærksom på, at regneprogrammet på hjemmesiden ikke skelner mellem skalatrin (det statslige lønsystem) og løntrin (det kommunale lønsystem), når pensionen beregnes. Det betyder desværre, at beregningen ikke i alle tilfælde er helt korrekt. Lønnen er nemlig ikke ens på alle skala- og løntrin.
Det er derfor en god idé, at du søger rådgivning hos din kreds, når du skal træffe den endelige beslutning om pensionering.
Lærernes pension
Din pensionsordning er i Lærernes Pension, hvis du er overenskomstansat. Du kan på LP’s hjemmeside via Nem ID få adgang til dine personlige pensionsoplysninger.
Pensionsinfo
PensionsInfo.dk er et samarbejde mellem en række pensionskasser, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder. På hjemmesiden kan du få overblik over din pension. For at få adgang til dine pensionsoplysninger skal du logge ind med Nem ID.
Se følgende relevante links i forhold til pension:
DLF om pension: Pension - Danmarks Lærerforening :: Fagforening for lærere (dlf.org)
Lærernes akasse: Lærernes a-kasse er den bedste a-kasse for lærere,
Lærernes pension: Lærernes Pension (lppension.dk)
Pensionsinfo generelt: PensionsInfo
Forenede gruppeliv: Forenede Gruppeliv (fg.dk)
Tjenestemandspension Forside (tjenestemandspension.dk)
- Publiceringsdato: 1. december 2014
- Ændringsdato: 5. december 2023